Begravelseshjælp 2026: Hvem kan få, og hvor meget?

Begravelseshjælp er et tilskud fra Udbetaling Danmark til den, der får boet udlagt af skifteretten. For en voksen er det højst 13.550 kr. (2026), og beløbet afhænger af afdødes formue. Hjælpen er skattefri.

Skrevet af Simon Dørr. Sidst tjekket 10. november 2026.

Kort fortalt

  • Voksen: højst 13.550 kr. (2026)
  • Barn under 18 år: fast beløb på 11.300 kr. (2026)
  • Født før 1. april 1957: mindst 1.050 kr. uanset formue
  • Søges på borger.dk, og skifteretsattesten skal bruges

Hvornår bliver begravelseshjælpen sat ned?

Afdøde efterladerNedsættes overBortfalder over
Ægtefælle eller børn under 1845.250 kr.58.800 kr.
Hverken ægtefælle eller børn under 1822.700 kr.36.250 kr.

Beløbene er afdødes formue, eller ægtefællernes samlede formue, på dødsdagen (2026). Formue er fx penge i banken, aktier, kontanter og værdien af en bolig.

Hvordan søger man?

  1. Vent på skifteretsattesten.
  2. Søg på borger.dk under “Begravelseshjælp”. Nogle bedemænd tilbyder at søge for dig.
  3. Udbetaling Danmark behandler ansøgningen.

Andre tilskud

Sygeforsikring Danmark giver tilskud til begravelse for medlemmer i gruppe 1 og 2. Nogle fagforeninger giver også et beløb.

Er du i tvivl om, hvad der gælder for dig?

Svar på to spørgsmål, så får du vores bedste gæt og en liste over, hvem du skal tale med.

Svar på to spørgsmål

Kilder: borger.dk, “Begravelseshjælp”. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, cirkulæreskrivelse om regulering for 2026 af begravelseshjælp. Region Nordjylland, “Praktiske oplysninger”.

Læs også: Hvad koster en begravelse?, Udbetaling Danmark